Evalueringer

Ved Bedsted Friskole gør vi brug af flere forskellige evalueringsformer i forbindelse med den generelle evaluering af undervisningen:

Nationale Test – ekstern evaluering:

Bedsted Friskole ønsker at følge de at Ministeriet for børn og Undervisning beskrevne undervisningsmål.
For at sikre, at der arbejdes mod disse mål, har vi valgt løbende at deltage i samtlige relevante Nationale Test og Frivillige Nationale Test (Friskoler er ikke forpligtet til at deltage i Nationale Test).
Nationale Test giver et udmærket indtryk af, om der arbejdes mod undervisningsmålene. De giver samtidig et overblik over, hvilke delområder indenfor fagene, der evt. skal ydes en ekstra indsats indenfor.
Da der ikke testes på alle årgange hvert år, har vi i forbindelse med de frivillige nationale valgt at udnytte muligheden for at lade ”nabo-årgange” deltage i disse.

Standardiserede test – ekstern evaluering:

For at skabe et nøjagtig billede af den enkelte elevs udvikling indenfor dansk og matematik, anvendes to gange årligt i disse to fag standardiserede test, som er udarbejdet i forhold til fællesmålene.
Resultaterne drøftes med eleven og forældrene ved den halvårlige skole-/hjemsamtale.

Fælles evaluering med eleverne – intern evaluering:

Man kan nogle gange glemme, at eleverne jo er dem, som undervisningen rettes imod, og de derfor også kan bidrage med vigtige kompetente oplysninger til evalueringen af undervisningen indenfor de enkelte fag og skolen som helhed.
Vi har derfor valgt to gange årligt sammen med eleverne at gennemføre en evaluering af specifikke delområder af undervisningen. Opfølgningsplanen udarbejdes så vidt muligt også med eleverne.

Supervision og fælles evaluering indenfor det undervisningspersonale – intern evaluering:

Evaluering handler ofte om at stille det rigtige spørgsmål som fx ”Hvorfor gør du det?” eller ”Har du tænkt over følgende…..?”. Gensidig supervision mellem lærerne giver mulighed for observere og stille disse spørgsmål, men fremgangsmåden stiller også store krav til personalet professionelle samarbejde.
Med jævne mellemrum vælges et fag eller fagområde, og der udføres gensidig supervision. Resultaterne drøftes på et fælles evalueringsmøde, hvor opfølgningsplanen også udarbejdes.

Faste årlige evalueringer:

Hvert år afholder personalet en pædagogisk dag, hvor et fast punkt er evaluering af undervisningen i dens helhed

Evaluering af skolens strukturer, undervisningens rammer og den intern kommunikation:
På den årlige faste pædagogiske dag for hele personalet drøftes om målene fra sidste års evaluering er opnået.
Efterfølgende evalueres skolens samarbejds- og kommunikationskultur samt de pædagogiske rammer gennem en intern evaluering med fastlagte spørgsmål.
Resultaterne fra den pædagogiske dag drøftes efterfølgende med skolebestyrelsen.

Evaluering af undervisningsmiljøet:

Mindst hvert 3. år skal der udføres en evaluering af undervisningsmiljøet. Skolen har med udgangspunkt i DCUM’s spørgsmål forskellige former for evaluering, for at finde den form, der giver de mest anvendelige resultater og de bedste muligheder for en målrettet indsats.

Andre evalueringer:

Bedsted Friskole gennemfører jævnligt evalueringer af særskilte forløb såsom skoleteateruger, projektuger, temauger, sammenrystningsturer osv.

pigerne i dæk 2

pigerne i dæk 2